torsdag den 12. januar 2017

Nyt design, nyt indlæg, ny rejse

Så er jeg tilbage til bloggen her, der har ligget fuldstændig død efter fødslen af mit første barn... Og herefter andet barn.

Jeg hopper direkte ud i det. Bloggen her kommer til at fungere som et planlægningsværktøj for mig og min familie, når vi skal planlægge kommende rejser. Desuden vil jeg bestræbe mig på at blogge undervejs på vores ferier, sådan så bloggen også får karakter af en dagbog, og måske kan inspirere andre.
Jeg synes i hvert fald, at det er hyggeligt at se tilbage på mine tidligere indlæg og gense og mindes de steder og oplevelser, vi har haft på vores ferier.

Bloggen har fået et nyt navn, et nyt design (ved ikke om det bliver ændret) og vi har en ny rejse i vente.
Til april-maj skal vi nemlig til Californien i USA, og her skal vi opleve en masse spændende ting. Rejsen er bestilt og hotellerne er reserveret.

I de kommende indlæg vil jeg skrive om de byer, vi skal besøge, vores planlægning af turen, hvilke tanker vi har gjort os om at rejse med to små børn, og desuden også både mormor og farmor ;)

Jeg vil beskrive de hoteller, vi foreløbigt har reserveret, de oplevelser, der er på listen, komme med gode tips og gode råd - og jeg håber, at der er nogle derude, der kan få gavn af dette, eller som vil komme med feedback og dele ud af egne erfaringer.

Så velkommen til...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar