onsdag den 1. august 2012

Updates fra Paris

Vi er nu nået tredje dag i Paris, og på mange måder er det nok (i hvert fald for mig)... Paris er en fin by, men forelsket og taget med storm bliver jeg ikke. Dog formår byen at få mig til at holde af nogle af de helt fantastiske små perler :P


I går var vi atter rundt i byen og vi så både Eiffeltårnet, var på kanalrundfart, hvor vi så Notre Dame, Alexander den tredjes bro, Louvre, Orsay Museet og meget andet. Om aftenen spiste vi i området omkring Les Halles, på restaurant La Perla, hvor vi fik lækker italiensk mad, se bare her:
 En halv pizza med parmaskinke og salat.
En lækker calzone.

I dag har vi været frem og tilbage mellem Gare de L'est, Gare du Nord og hotellet, da vi ville ordne vores billetter til fredag... Det endte med at planerne er lavet om. I stedet for en rejse til München, skal vi nu til Nice - hvor vi skal bade i havet og nyde livet.
Paris har i dag været en kæmpe bobble med varm luft og klamme temperaturer på over 30 grader i skyggen, hvilket har været nærmest uudholdeligt.
Derfor har vi benyttet dagen idag til at se to shoppingsteder, nemlig Les Halles og BHV. Vi har i dag spist tidlig aftensmad på Crêpe Suzette, hvilket var virkelig lækkert :)

 Mad-crêpes med kød, ost, lidt creme fraiche, tomatsovs og pesto. Mmmm...

Dessert-crêpe med chokolade.. Endnu mere mmmm... :P

Nu er vi på hotellet, hvor vi planlægger fredagens tur mod Nice, som allerede starter klokken 6.49 fra Gare du Lyon. Senere skal vi formentlig til området med Moulin Rouge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar