fredag den 8. juni 2012

Ny rejseplan - interrail 2012

Der har været stille på bloggen i lang tid, grundet bachelorskrivning. Men nu er bacheloren afleveret og vi kan igen koncentrere os om det vigtigste herhjemme, nemlig vores ferie!!


Som tidligere beskrevet skal vi jo på interrail til sommer, vi har været meget i tvivl om hvor vi skulle rejse hen, hvor lang tid vi skulle være væk og meget andet... MEN endelig ser det ud til at vi har fundet en løsning der både er økonomisk venlig og indeholder elementer vi begge har lyst til!


Vi skal til bryllup i Sønderborg og rejser derfra til Paris, hvor vi overnatter i 4 dage.
Herefter tager vi til Strasbourg, hvor vi skal bo på et hotel centralt med pool. Strasbourg ser rigtig hyggelig ud, og jeg har vægtet højt at jeg kan komme til at slappe af i en pool ;)
Herefter tager vi til Prag, hvor vi er i 4 nætter. Prag er jo billigt og vi har gerne ville dertil siden vi var der på vores studietur for maaaaange år siden.
Og til sidst, men ikke mindst, skal vi til Berlin, hvor vi har 5 nætter. Efter vores tur til Berlin sidste år er vi jo fuldstændig faldet for Berlin.
Det bliver fantastisk!!! :)


Nogen der har været i disse byer og vil byde ind med attraktioner der er værd at bruge tid på, gode restauranter eller andet?


God sommer!