onsdag den 4. juli 2012

PARIS - første destination på interrailturen

Jaaaaaaaaaa, i dag har Jonathan og jeg endelig booket vores første destination på vores interrailtur. Jeg glæder mig som et lille barn til at komme lidt væk, opleve nye kulturer og spændende seværdigheder.


Første stop på rejsen er PARIS.
Vi har booket et hotel tæt på togstationen (1,5 km) - det hedder Ibis Styles Paris République og ser rigtig godt ud til pengene. Vi skal have fire overnatninger i Paris, hvorefter vi skal videre, formentlig mod München hvor vi skal have to-tre overnatninger på et MEGET lækkert hotel, med swimmingpool, hammam og sauna.
Vi krydser for vejret selvfølgelig er helt fantastisk og giver os mulighed for at opleve de udvalgte byer.


I Paris påtænker vi at leje cykler, eller benytte deres bycykler - et system der skulle fungere rigtig godt. På den måde kan man opleve en stor del af byen på kortere tid, hvilket vi erfarede i Berlin sidste sommer.


Jeg regner bestemt med vi skal op i Eiffeltårnet, på trods af min meget slemme højdeskræk. MEN det er simpelthen ikke en oplevelse jeg vil gå glip af!


Er der nogen derude der har været i Paris og kender til lækre (og gerne billige) restauranter, seværdigheder og andre små fif så lad mig høre fra jer!


Bloggen her forventer jeg er særlig aktiv hen over sommeren, med opdateringer på vores ferieplanlægning og rejser.


Derfor kan jeg jo passende starte ud med et par officielle billeder fra denne sommerdag, hvor min mor og jeg (og Kalle) var taget på stranden..


 Jep, HOT HUND.... Se de følgende billeder...



Og i kurven faldt han så en smule i søvn ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar