fredag den 6. juli 2012

Oplevelser i Paris

Ja, hvad skal vi så opleve i Paris. Hmm, det er noget der skal afklares og snakkes om hjemmefra.
Men en ting jeg har besluttet mig for er at jeg skal op i Eiffeltårnet, på trods af min meget slemme højdeskræk. Vi køber billetterne hjemmefra sådan at vi bare skal møde op på et bestemt tidspunkt.
Billetter kan bestilles her: http://www.eiffel-tower.com/ :)




Godt nok har vi valgt at skulle op med elevator. Jeg er i tvivl om hvorvidt man kan komme hele vejen til toppen med elevator, hvorvidt man skal skifte halvvejs, om 2. sal er rigeligt (115m)??? Nogle der har gode råd og input?
Det koster 7€ pr. person at komme til 2. sal, og det koster 12,50€ at komme til toppen med elevator for personer der er maksimum 24 år.


Jeg forestiller mig endvidere at vi skal op i Triumfbuen, da dette er gratis for EU-borgere der er under 26 år. Herfra kan man få den flotteste udsigt over Champs-Elysées og Place Charles de Gaulle.




Personligt synes jeg også det kunne være rigtig interessant at komme ind og se Mona Lisa maleriet, som er placeret på Louvre. Igen er det gratis for EU-borgere at komme ind når man er under 26 år.


Af andre seværdigheder kan nævnes Notre Dame, Sacré-Coeur og en kanalrundfart på Seinen. Herudover kommer selvfølgelig lækker fransk mad og dejlige desserter :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar