onsdag den 1. februar 2012

Tåvarmere, aftenskiløb og bowling - dag 4 på skiferie i Åre

Fjerde dag på skiferie - onsdag, nu er vi halvvejs - godt trætte, men kun i kroppen - ikke af skiløb.


Vi startede dagen med at tage over til et nyt område her i Åre (Rødkullen). Puha, det var skide koldt at komme derover, da det var med en transportpist, hvor man nærmest bare stod stille... Og da vi når området er det udelukkende T-lifte, så også her blev vi godt kølet ned. Vejret var ellers udemærket i dag, kun minus 12-13 grader, dog med lidt mere vind...
Vi tog en enkelt pist i dette område, og bevægede os herefter over mod Race Area, hvor vi primært har stået. Her var sneen og vejret, samt lifter og løjper ganske fine...


Efter et par timers skiløb besluttede vi at tage hjem og holde pause, for onsdag i Åre = med aftenski, med oplyste løjper...


Efter en lur/afslapning, og lidt dejlig tidlig aftensmad tog vi ud på aftenski! :)


Det var en fantastisk stemning, og fantastiske løjper... Det kan helt klart anbefales!
Efter en times aftenskiløb drog vi hjemad... På vej hjemad valgte Jonathan at lege bowlingkugle, og han formåede at lave en strike idet han væltede mig (hans kegle), hvilket resulterede i en smule ømhed i skulder! :(


Vi tog i sauna og blev godt varmet igennem, og sluttede dagen af med lidt kortspil, dejlig frugtsalat (deluxe udgaven med "råcreme" og mørk chokolade), og lidt videooptagelser fra dagen.. :)


Alt i alt en super fantastisk dag. Godnat herfra!





Vi ses til endnu en dejlig skidag i morgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar